Vi vil give pigerne tillid til verden udenfor


Kommunikation og nærvær er omdrejningspunkter mellem de unge piger og de ansatte på pige-opholdsstedet Jupiter, hvor samtalerne foregår på adskillige sprog. Blandt andre taler vikar Mayada Altaei dansk, arabisk og engelsk

 


Nærvær, samvær og struktur præger hverdagen på landstedet Jupiter. Det rummer et opholdssted for piger fra 13 til 17 år. I et anneks på stedet kan piger bo i efterværn, fra de er 18 til de fylder 23 år, før de fortsætter ud at stå på egne ben.

 

– Vi sørger for at drage alle ind i det sociale samvær på Jupiter. Hvis pigerne er alene på værelset, kan tankerne hurtigt køre i ring og problemerne blive større, end de burde være. Pigerne er kloge. De klarer sig godt i skolen, men de har angst for den virkelige verden og svært ved at overvinde deres frygt for livet, siger Mayada Altaei.

 

Et pusterum
Mayada er vikar på Jupiter og taler udover dansk og engelsk også arabisk. Derfor blev hun i første omgang hyret til at være tolk for en ny pige på stedet. Siden er hun fortsat som vikar.

 

– Jeg taler arabisk, men helst så lidt som muligt. De unge piger fra andre kulturer skal også lære at tale dansk og have et indblik i den danske kultur. Men det kan være et pusterum for en ung pige, at tale på sit eget sprog for at få sine følelser og sorger ud, og så taler vi sammen på hendes sprog, siger hun.

 

På Jupiter er samtaler om, hvad der er sket tidligere i pigernes liv og deres ønsker for fremtiden en væsentlig del af arbejdet.

 

-– Vi taler om, hvordan pigerne kan udvikle sig, hvad de kan ændre på og forbedre hos sig selv. Vi roser dem også meget. Vi stoler på dem og støtter dem i, at det aldrig skader at kaste sig ud i tingene og prøve noget nyt af. Vi vil give dem selvværd og tillid til sig selv, siger Mayada.

 

Hun opfordrer også pigerne til at blive afklaret om deres ønsker for fremtiden og til at bestemme sig for at blive til noget.

 

– Det er vigtigt at lægge en plan for sin fremtid. Selvfølgelig skal man tage en dag ad gangen, men uden en plan yaller man ellers.

 

 

Meget at opleve i livet
Udover samtalerne fylder såkaldte pige-ting en del i det daglige samvær på Jupiter; shopping, at klippe og farve hår, at plukke øjenbryn og lakere negle, at sætte frisurer og lægge make-up.

 

– Vi går også ture ved stranden eller kører en tur. Det er en anledning til en fortrolig samtale med en voksen på tomandshånd, siger hun.

 

Pigerne fra Jupiter tager derudover på aktivitetsweekend sammen. Tager til Laser-game, kører til Tyskland på indkøb eller ud at springe i faldskærm. Selv kaster Mayada sig også gerne ud i nye oplevelser. Hun dykker, hun rejser alene og vil gerne rejse endnu mere ud i verden.

 

– Jeg kan godt lide at prøve alt, selv om jeg kan være bange for at gøre det. Jo mere man oplever i sit eget liv, des mere kan man fortælle til pigerne, om hvor meget der er at opleve i livet.

 

 

Høflighed og gensidig respekt
Mayada er 23 år og overvejede, da hun blev tilbudt jobbet som vikar på Jupiter, om den lille aldersforskel mellem hende selv og pigerne kunne blive en udfordring.

 

– Men det er ikke noget problem. Jeg har sat mine grænser fra begyndelsen, stiller krav og vi udviser høflig og gensidig respekt overfor hinanden, siger Mayada. Og med respektfuld kommunikation og nærvær kommer man langt.

 

Til hverdag arbejder hun som pædagogmedhjælper på en skole og er afdelingsleder i skolens klub for unge fra 4.- 7. klasse. Sideløbende har hun sammen med sin søster åbnet en skønhedsklinik i Aarhus:

 

– Klinikken er med marokkansk bad, frisør og kosmetolog. Vores tanke er, at vi vil forklare om og vise kulturen bag samtidig med, at prisen skal være, så alle har mulighed for at bruge stedet, oplyser Mayada.

 

Hun forventer derudover at søge ind på pædagoguddannelsen, når hun fylder 25 år. Til den tid har hun opnået fem års erhvervserfaring indenfor det pædagogiske felt og satser på, at det tæller i den positive vægtskål.

 

Eleverne skal have plusser på kontoen

Eleverne skal have plusser på kontoen Dagskolen på Bustrup Hovedgård rummer elever, der har oplevet folkeskolen som et nederlag. Eleverne på skolen forpligter sig til at følge et dagsprogram og bliver belønnet, når det lykkes for dem. Et gennemgående krav til eleverne...

Vi lærer de unge at stå på egne ben

Vi lærer de unge at stå på egne ben På en landejendom omgivet af marker har sårbare og udsatte unge hjemme. Her bliver der taget hånd om dem, og der er altid en voksen parat til en samtale, når det hele bliver for svært. Opholdsstedet Udsigten er et hjem for sårbare...

Bustrup er de unge hjem

Bustrup er med i spændende pædagogiske netværk De private sociale tilbud omkring Bustrup er med i flere pædagogiske netværk - blandt andet LOS, Landsorganisationen af Sociale Tilbud. Vi er også med i et af de største pædagogiske netværk omkring udsatte børn og unge,...

Alle har ret til en meningsgivende skolegang

Eleverne på skolen har ofte en forhistorie med isolation i hjemmet og ensomhed eller den mere modsatrettede adfærd med kriminalitet og hash. Det er netop rammerne og tilgangen til de unge, som optager socialrådgiver Stine Kamuk. ”Det kan være svært for den almindelig...

En meningsfyldt skolegang

”Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Denne proces tager tid og en højere normering end normalt. Eleverne skal erfare, at skolen også kan associeres med anerkendelse, ros og glæde. Det behøver ikke at være en kamp at gå i skole”.

ABC – Alfabetet er langt

Aktivt ungdomsliv med udfordringer på forskellige niveauer
Bustrup Nyt – læs det her
Café Borgen – ved Spøttrup Borg
Dagskolen på Bustrup – undervisning for alle
Efterårskoncert – vi laver vores egen forestilling
Fællesskab og venner for livet

Bustrup er med i flere pædagogiske netværk

De private sociale tilbud omkring Bustrup er en del af kulturelle og pædagogiske netværk, blandt andre Landsorganisationen af sociale tilbud, LOS og et af de største netværk omkring udsatte børn og unge, interessefællesskabet Tvind. I denne artikel finder du faktuelle oplysninger om de private sociale tilbud på Bustrup Hovedgård.

Bustrup Hovedgård • Sdr Lemvej 3 • 7860 Spøttrup
28195542anders@bustrup.dk