Det kan være svært at forstå, at vi lever i en corona tid
Det kan være rigtig svært at forstå, at vi ikke må give hinanden et knus og skal holde afstand. Det handler ikke kun om, at vores børn og unge ikke selv skal blive syge, men lige så meget om, at vi skal passe på de svage og ældre, så de ikke bliver syge. Det handler altså lige så meget om alle de andre.
Når det gælder om at tænke på andre, er vores elever ikke altid verdensmestre. De har ofte mest øje for, hvad de synes rammer dem selv, og som går ud over deres egne behov og det, de synes er uretfærdigt.
Og jo, det er ærgerligt, at vi ikke kan tage på påskeferie. Det er ærgerligt, at vi ikke kan tage ud sammen med andre kammerater. Men det er ikke kun elevernes egne behov, der skal varetages. Det er også alle andre i samfundet, vi skal passe på, og det kan være rigtig svært at forholde sig til. Derfor er det på ingen måde en afvisning, når vi siger: hold afstand. Tvært imod så er vi rigtig meget sammen i denne tid og viser hinanden på alle mulige måder, at vi holder af hinanden.


Eleverne skal have plusser på kontoen
Eleverne skal have plusser på kontoen Dagskolen på Bustrup Hovedgård rummer elever, der har oplevet folkeskolen som et nederlag. Eleverne på skolen forpligter sig til at følge et dagsprogram og bliver belønnet, når det lykkes for dem. Et gennemgående krav til eleverne...