En meningsfyldt skolegang

---

Fælles for alle unge på Dagskolen på Bustrup er, at de har haft vanskeligt med at indgå i folkeskolens rammer og krav.

Dagskolen modtager primært unge som er anbragt på et opholdssted, men har også dagelever som bor hjemme hos deres forældre. Tidligere socialrådgiver ved Bustrup fortæller, at forældrene tidligere har haft vanskeligt med at få deres børn i skole, da de ikke kunne rumme rammerne og kravene i folkeskolen. ”Mange af eleverne på dagskolen har haft meget lange perioder uden skolegang inden de kom til os”.

En god relation er forudsætning for indlæring

Eleverne på skolen har ofte en forhistorie med isolation i hjemmet og ensomhed eller den mere modsatrettede adfærd med kriminalitet og hash. Det er netop rammerne og tilgangen til de unge, som optager socialrådgiveren.

”Det kan være svært for den almindelig folkeskole at tilbyde netop den hjælp, som disse unge har brug for. Ofte har de brug for eneundervisning eller undervisning i klasser på max 5 elever, for at kunne bevare fokus og koncentrationen”. ”Udfordringen er, at vores unge ikke kan indlære i klasser med 15 – 25 elever”.

Hun påpeger at denne type af elever også har brug for at blive mødt anderledes i relationen, hvilket stiller andre krav til de ansatte lærere. ”Erfaringen igennem mange år er, at de unge først og fremmest skal opnå en relation eller tilknytning til lærerne, for at den reelle indlæring kan ske. Dette relationsarbejde tager tid, og kan kun gennemføres fordi vores personalenormering er højere sammenlignet med andres skoler.  En anden vigtig faktor er, at lærerne kender til tilknytningsmønstre, oppositionel adfærd og andet – og ved hvordan dette skal tackles.”

Det behøver ikke at være en kamp

Desuden skal lærerne kunne være kreative i deres tilgang. ”Nogle af vores elever indlærer bedst igennem praktisk erfaring. Matematik, dansk, engelsk og samfundsfag kan sagtens anvendes i køkkenet, i værkstedet eller på udflugter”.  Hun beskriver hvorledes de unge ofte har brug for mere indlæring igennem praktisk erfaring, og at eleverne med tiden kommer til at tilbringe mere og mere tid i klasselokalet. ”De skal opøves i at bevare deres koncentration, da mange af dem er utrænede når de starter hos os. De skal erfare, at skolen også kan associeres med anerkendelse, ros og glæde. Det behøver ikke at være en kamp”.

 

Høje ambitioner

På Dagskolen på Bustrup er målet, at alle elever får en afgangseksamen. Hun fortæller, at langt de fleste elever består deres afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. ”Langt de fleste elever som starter hos os, er fagligt bagefter ift. deres jævnaldrende klassekammerater i folkeskolen. Det er vigtigt for os at have fokus på de kompetencegivende fag som er nødvendige for optagelse på ungdomsuddannelserne. Vi underviser i alle fag, men prioriteringen er, at de skal bestå dansk, engelsk og matematik.”

Kombinationen af lærernes høje ambitioner på elevernes vegne og elevernes reelle situation, personligt og socialt, er en udfordring i sig selv.  ”Det er et paradoks, at vi på den ene side har så forbandet travlt med at indhente alt det, de ikke har lært, samtidig med at vi også er nødt til at bevare roen, tiltroen og tålmodigheden.”

 

Taler ikke sin egen sag

Holdningen på Dagskolen på Bustrup er, at alle unge har ret til et meningsfuldt liv og skolegang. En holdning som ikke altid stemmer overens med den virkelighed de møder. ”Desværre oplever jeg, at der i dag er en gruppe af unge, som tilbydes en skolegang i nogle rammer, som de ikke kan honorere” siger hun. ” Denne gruppe af unge har brug for at vi som voksne tager ansvar for deres uddannelse, da de ikke kan honorere kravet om ansvar for egen læring. Det er en gruppe som er meget nemme at opgive eller nedprioritere, da de ikke selv taler deres egen sag.”

 

Misforståelser om lige adgang og lige muligheder

På Dagskolen Bustrup mener lærerrådet, at der er et samfundsmæssigt ansvar, når forældre og den almindelige folkeskole kaster håndklædet i ringen. Hun forklarer:

”Det er en stor opgave at varetage uddannelsen for denne målgruppe af elever, og jeg har stor forståelse for at forældre og folkeskoler bliver magtesløse i processen. Som samfund skal vi tage et valg om, at vi vil uddanne den gruppe af unge, og at vi vil investere i den hjælp de har brug for, for at kunne bestå en afgangseksamen. Ikke kun fordi det ud fra en helhedsøkonomisk betragtning er ulogisk ikke at gøre det, da udgifterne til overførselsindkomster på ganske kort tid, vil overstige udgifterne til specialskole for det enkelte individ. Men også fordi det ud fra et menneskesyn om lige adgang og lige muligheder ikke etisk i orden, at lade denne sårbare gruppe marginalisere sig selv.”

Ifølge socialrådgiveren er det en stor misforståelse at lige adgang til uddannelse handler at alle skal have samme tilbud. ”Det handler i højere grad at den enkelte tilbydes den fornødne hjælp, til at kunne opnå samme muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse”.