Vi har åbent
Vi har åbent under corona krisen. Vi underviser vores elever under corona krisen. Vi arbejder med udsatte børn og unge på vores opholdssteder og på dagskolen, og derfor er vi en del af kommunernes såkaldte forsyningsansvar. Vi har som alle andre lavet en kriseplan for at passe godt på hinanden under corona krisen.
Vores kriseplan:
Hvordan har vi organiseret os? Vi har lukket vores Dagskolen ned, men har i stedet for undervisning ude på opholdsstederne. På den måde er vi færre sammen og der er mindre risiko for at smitte hinanden. Hver dag starter undervisningen, som vi gør til daglig, og denne fastholdelse af den daglige struktur er uvurderlig for vores elever. Vi skal op om morgenen, vi har noget vigtigt at stå op til, vi har vores lærer, og vi kender den måde, hun underviser os på. Samtidig er pædagogerne på arbejde, så der er altid en kontaktlærer, eleverne kan snakke med – for det kan være svært at forstå, hvorfor man ikke bare må tage ind til byen og hvorfor eleverne ikke kan komme på hjemrejse til forældre eller venner i påsken. Derfor er det vigtigt at snakke sammen for at forstå, hvad der sker, og hvordan vi sammen kan gøre det bedste for at komme igennem en meget vanskelig periode. Lærerne og pædagogerne gør det godt – og eleverne gør det ikke mindst rigtig godt. Vi spritter hænderne, vi sidder tilpas langt fra hinanden, vi giver ikke hånd og giver ikke krammere, og så vasker vi hænder i lange baner.
Samtidig ved vi godt, at corona virus også kan ramme os. Der skal jo ikke meget til, for at vi også er smittespredere, men vi gør det så godt, vi kan og håber på, at vi ikke bliver ramt. Vi passer godt på os selv – Pas godt på jer rundt om i Danmark.


Eleverne skal have plusser på kontoen
Eleverne skal have plusser på kontoen Dagskolen på Bustrup Hovedgård rummer elever, der har oplevet folkeskolen som et nederlag. Eleverne på skolen forpligter sig til at følge et dagsprogram og bliver belønnet, når det lykkes for dem. Et gennemgående krav til eleverne...